NFL USA 2022 - Tur 1

NFL-rejse 1, 2022: Tampa, Buffalo og Cleveland!

*** UDSOLGT ***

Vi forsøger at skaffe ekstra pladser, så udfyld spørge skemaet hvis du ønsker at komme med på denne tur


Tag med Gul Klud, Claus Elming og LA Travel, når vi gentager en af vores største succeser med en lille ekstra bonus indbygget. Mange af vores faste medrejsende beskriver turen til Tampa og Buffalo for 13 år siden, som den bedste vi har lavet gennem tiderne. Nu laver vi samme tur, men tilføjer lige et smut til Cleveland, der møder sidste sæsons store overraskelse og Super Bowl finalister fra Cincinnati Bengals.

Turen er på syv dage og dækker tre kampe i spilleuge 8. Der bliver rig mulighed for at se masser af sport, lave lidt shopping og naturligvis besøge Niagara Falls.

NFL-kampe live:
Torsdag 27. oktober: Tampa Bay Buccaneers – Baltimore Ravens
Søndag 30. oktober: Buffalo Bills – Green Bay Packers
Mandag 31. oktober: Cleveland Browns - Cincinnati Bengals

Pris pr. Person: Kr. 20.995.-
Enkeltværelses tillæg: Kr. 7.295.-
Rejser du alene og vil gerne undgå og betale enkeltværelsestillæg, så tilbyder LA Travel på disse USA ture og sætte dig sammen med en anden af samme køn for at spare disse penge. Værelset vil altid have 2 senge.
Skriv i Bemærkningsfeltet når du bestiller, hvis du ønsker at dele dit værelse (Så vil vi fjerne tillægget manuelt efterfølgende

Thursday Night Football
Tampa Bay Buccaneers – Baltimore Ravens

Vejret er ofte meget behageligt i Florida i oktober og en aftenkamp i Tampa, hvor solen stille glider ned, mens projektørerne tændes på Tom Brady, fåes næsten ikke bedre.

Slet ikke når modstanderen er Baltimore Ravens, der lige som Buccaneers har store forventninger til den kommende sæson.

Du skal se den aldrende superstjerne mod Lamar Jackson og co., og måske er dette opgør en forsmag på Super Bowl. 

Raymond James Stadium vil være fyldt til bristepunktet og sørøverskibets kanoner er ladt, når du skal opleve Thursday Night Football i Tampa.

Fredag er der mulighed for en fisketur, en dukkert i den Mexicanske golf, eller måske en runde golf på PGA-tour banen Copperhead.

Sunday Night Football
Buffalo Bills – Green Bay Packers

Efter tre dage i Tampas sol, flyver vi Buffalo, der heldigvis næppe har fået sne endnu i oktober, men husk alligevel at tage den varme sweater på, for der kan godt blive koldt sådan en søndag aften tæt på den canadiske grænse. 
Hvis kampen om torsdagen var en forsmag på en mulig Super Bowl så får du version to her. Det er hjemmeholdet Bills, der er en af årets største favoritter, mod Green Packers, der har været 1.-seed i NFC to år i træk, men begge år er blevet slået ud af slutspillet inden Super Bowl.

Du skal se to af de allerbedste quarterbacks i NFL, når Josh Allen og Aaron Rodgers krydser klinger for blot anden gang nogensinde. Første gang var Josh Allen rookie og fik en lærestreg, da Packers vandt 22-0. Det skal revancheres, og du sidder på plads sammen med 63.000 rabiate (og til tider halvt afklædte) Bills fans til et brag af en kamp.

Lørdag kan du tage på sightseeing i Buffalo og besøge en af verdens største turistattraktioner, Niagara Falls.

Monday Night Football
Cleveland Browns - Cincinnati Bengals

Vi kører fra den ene ende af Lake Erie til den anden, hvor turen slutter i Cleveland. Her skal du se et divisionsopgør i AFC North, der altid byder på vilde plays og spændende afslutninger. Browns tager imod Bengals, der som bekendt overraskede alt og alle sidste sæson og endte i Super Bowl.
Du skal opleve Joe Burrow og Jamaar Chase helt tæt på, og så ved vi jo faktisk ikke helt, hvem der er quarterback for Cleveland, men der er garanteret drama for alle pengene.

Alt i  alt skal du opleve tre vidt forskellige stadions, seks hold med playoff-ambitioner, et par Super Bowl-kandidater og et hav af store stjerner.

Inkluderet I turen:

Dansk rejseleder
NFL Ekspert, Claus Elming

Fly t/r med KLM/Delta
Skatter og afgifter

26. okt. - 29. okt. i Tampa
3 overnatninger på Hotel Hampton Inn & Suites Tampa/Ybor City
Morgenmad på hotellet i Tampa
Billet til kampen 27 oktober Baltimore Ravens @ Tampa Buccaneers
26. oktober: Transfer Tampa Lufthavn – Hotel
27. oktober: Transfer til kamp i Tampa t/r

29. oktober: Fly fra Tampa til Buffalo med Southwest Airlines, inkl. transfer til Hotel
Afgang kl. 07:10 - ankomst til Buffalo kl. 09:45 (Flynummer: WN461)
(Dette fly vil ikke fremgå i bestillingsprocessen, men vil være vist i de endelige rejsedokumenter)

29. okt. - 31. okt. i Buffalo
2 overnatninger på Hotel Hampton Inn & Suites Buffalo – Williamsville
Morgenmad på hotellet i Buffalo
Billet til kampen 30 oktober Green Bay Packers @ Buffalo Bills
30. oktober: Transfer til kamp i Buffalo t/r

31. oktober: Bus fra Buffalo til Cleveland

31. okt. - 1. nov. i Cleveland
1 overnatning på Hotel Renaissance Cleveland Hotel
Billet til kampen 31 oktober Cincinnati Bengals @ Cleveland Browns
01. november: Transfer fra Hotel til lufthavnen i Cleveland

Bemærk: Opgradering af kampbilletter vil blive tilbudt på et senere tidspunkt


Hvorfor er alting blevet dyrere i USA?

  • Valutakursen er steget en del
  • Benzin/Olie priser er steget med ca. 80%
  • Det er i dag svært at få arbejdskraft, så derfor betaler mange arbejdsgivere 20-30% mere i løn til dem de kan få ansat
  • Mange hoteller endnu ikke genåbnet grundet mangel på arbejdskraft og priserne siger derfor grundet udbud og efterspørgelse
  • Skatterne i turistbranchen i USA er sat op med ca. 20% .
Claus Elming Gns
Pakkepris
20.995 DKK / person
NFL USA 2022 - Tur 1
Spørg