Fodboldrejser til FC Bayern München

Tysk fodboldhistorie

FC Bayern München er med okring 300.000 medlemmer Tysklands største sportsforening, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at FC Bayern München er den ukronede konge af tysk klubfodbold. Klubben, der i folkemunde går under kælenavnene ”Der FCB”, ”Die Bayern” og ”Die Roten”, blev stiftet i år 1900 og vandt deres første nationale mesterskab allerede i 1932. Siden da har klubben sat et markant aftryk på tysk og international fodbold.

Tradition og modernitet
FC Bayern München har for længst skrevet sig ind i fodboldhistorien, og den gamle klub bærer præg af at være bevidst om sin tradition. Historien om Tysklands største fodboldklub bliver fortalt på et seværdigt museum i forbindelse med klubbens hjemmebane. Er man interesseret i FC Bayern Münchens historie, kan man også booke en guidet rundtur på selve Allianz Arena.

Der er dog også en moderne side af den traditionsrige fodboldklub. Dette bliver man især klar over, når man betragter det relativt nye stadion, Allianz Arena, hvor holdet siden 2005 har spillet sine hjemmekampe. Stadionnet har plads til over 75.000 tilskuere, hvilket gør det til Tysklands næststørste stadion. Det er dog ikke kapaciteten, der er det mest imponerende aspekt af hjemmebanen, men derimod designet.

Som det første fodboldstadion i verden er Allianz Arena beklædt med 26.000 m2 oppustelige plastikpaneler, som gennem LED-lys kan antage 16 mio. forskellige farver. Når FC Bayern München spiller hjemmekampe, lyser Allianz Arena rødt, mens det lyser hvidt, når det tyske landshold bruger banen til at spille landskampe. Dette ekstraordinære design har givet Allianz Arena den uofficielle titel som verdens mest moderne fodboldstadion.

Kombinér fodbold og storbyferie
Fodboldrejsen bliver mere og mere populær, og det gør den blandt andet, fordi den kombinerer fodbold i verdensklasse med en storbyferie. Europas bedste fodboldhold har som regel hjemme i store og seværdige byer, som man får mulighed for at opleve på rejsen. Dette gør sig også gældende for FC Bayern München, og på en fodboldrejse til München vil du bl.a. kunne opleve den gigantiske katedral Frauenkirche, den 910 hektar store park Englischer Garten og verdens største teknologimuseum.

Hvis du kunne tænke dig en ferie til Tysklands tredjestørste by kombineret med en billet til et af verdens bedste fodboldhold i aktion, så er en fodboldrejse til München det helt rette for dig. LA Travel sammensætter den ideelle pakkeløsning inklusiv kampbillet, transport og logi.